Kategorier
nyheder

IoT indtager kontorer verden over

Internet of Things, som er den nyeste trend inden for teknologien, åbner op for uendelige muligheder – og er netop ved at revolutionere vores verden og arbejdsliv.

Ved IoT puttes teknologi ind i enheder, der giver mulighed for dataudveksling og interaktion mellem enhederne.

IoT er ikke én ting, men kan være alle mulige ting som software, hardware og protokoller. Det kan ydermere også være ting, som du normalt ikke ville forbinde med internettet såsom termostater og støvsugere.

Den dag i dag er hele fem milliarder enheder koblet op til internettet, og disse ting kan altså interagere og fjernstyres på forskellig vis. Det fortsat stigende antal af enheder, der kobles til internettet er med til at gøre virksomheder endnu smartere og mere effektive.

Fx kan en sensor på skrivebordet fortælle dig, hvis du sidder på en uhensigtsmæssig måde, om det ville være godt at hæve eller sænke bordet en smule, eller om det er tid til, at du rejser dig.

Der er desuden sensorer, der kan registrere, når folk ankommer til kontoret, hvilket kan sætte andre mekanismer i gang såsom at tænde lyset, starte kaffemaskinen m.m.

IoT og fremtidens arbejdsplads

I magasinet NINEtoFIVE, udtaler Natasha Friis Saxberg, der er direktør for Future Growth hos virksomheden Atea, der specialiserer sig i IT-infrastruktur, at man bør fokusere på, hvordan fremtidens arbejdsplads kommer til at se ud.

”Fremtidens arbejdsplads – som rigtig mange teknologivirksomheder som fx Apple og Cisco arbejder med – handler meget om mobilitet,” fortæller hun.

IoT gør det mere effektivt og tilgængeligt at arbejde på tværs af fysiske lokationer – det er dermed ideelt til at højne mobiliteten. Et eksempel herpå er det nyeste, moderne videokonferencesystemer, der udover at skabe fleksibilitet også spare mødedeltagerne transporttid.

Fremtidens arbejdsplads bliver vurderet som værende ’flydende og mobil’, hvilket både kan have fordele og udfordringer. 

Læs hele artiklen her: IoT er på vej til dit kontor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *